Desperationen og den 3. Limfjordsforbindelse
Af Susanne Flydtkjær, Enhedslisten
Man fornemmer næsten altid desperationens koldsved der emmer op af læserbreve og presseudmeldinger hvor nordjyske borgmestre, regionsrådformand, erhvervsorganisationer m.fl. giver udtryk for det desperate håb om at nu må den da komme den 3. Limfjordsforbindelse.
Nu må de knap 10 mia vel snart bevilges
Desperationen forstår man alt for godt. For i VVM undersøgelsens baggrundsmaterialer for en 3. Limfjordsforbindelse – med fine illustrationer over trafikberegningerne – viser med klarhed, at der slet ikke er de trafikale gevinster ved en investering i en 3. Limfjordsforbindelse som bil og lastbilfolket havde håbet på.
Ja faktisk bliver køretiden – i følge vejdirektoratets beregninger – helt den samme for langt de fleste i 2040 om der kommer en ekstra forbindelse eller ej. Det gør ingen forskel.
Og for en del bliver køretiden længere – især for de vestlige kommuner. Det er der ikke mange der nævner.
Og for de få – ja så vil man kunne spare enten 2- 4 min (for langt de fleste af de få) eller 6 min. For de færreste. Det gælder dog primært for rejsende mellem Aalborg, Brønderslev og Hjørring. Byer som i forvejen nyder godt af nordjyske jernbaners mange afgange på nord/syd aksen.
De mange milliarder som en forbindelse koster – kunne bruges på trafikinvesteringer der holder sammen på vores region, som også sikrer at vi kan komme på tværs i regionen. Investeringer – vest /øst løsninger – hurtige små og store bus/ minibus linjer – med gode faciliteter faste såvel som fleksible ruter og direkte afhentning.
Trafikløsninger som betyder at ældre bliver uafhængige af at blive kørt af deres voksne børn når de skal til koncert, banko eller vinklub.
Trafikløsninger som betyder at børn og unge ikke er afhængige af deres forældre kører dem, når de skal til spejder og sport eller fest på uddannelsesstedet.
Trafikløsninger, der samler vores region i stedet for at splitte den.
Kommentarer