Debat og politik

ER I SKOLEPARATE?

Af Lene Burchardt, Det Konservative Folkeparti

Folketingskandidat , Nordjyllands Storkreds
Så er der ringet ind til første skoledag. For de yngste i 0. klasse er alt nyt og anderledes og de har store forventninger til det at gå i skole. De første uger er meget vigtige for børnenes skoletid.
Her er gode råd til, hvordan I forældre kan hjælpe jeres børn til en god og tryg skolestart.
👍🏻Sørg for, at der ALTID er en god madpakke og et fyldt penalhus med i skole. Det skal børnene ikke spekulere på
👍🏻Sørg for at børnene får rigeligt søvn og god morgenmad.
👍🏻Hav god tid om morgenen og undgå stress
👍🏻Vent med at starte til nye fritidstilbud. At starte i skole er rigeligt nyt på en gang.
👍🏻Giv korte dage, når der er muligt. Især lige ved skolestart.
👍🏻Ryd kalenderen i august og september for weekendaftaler.
Giv børnene mulighed for at være hjemme og slappe af.
👍🏻Snak pænt om skole, det skaber tryghed hos jeres børn
👍🏻Henvend jer på skole, hvis I undrer jer over noget. Undgå lange beskeder på Aula.
Rigtig god skolestart!

Kommentarer