Danmark er milevidt fra at indfri de vedtagne mål for vores natur og biodiversitet. Hvis vi skal rette op på både den danske og globale biodiversitetskrise, skal vi i gang med at opgøre værdierne af vores natur og inddrage den i politiske beslutninger på en bedre måde end i dag. Det er budskabet i ny IPBES-rapport, som forsker fra Københavns Universitet har været med til at udforme.

Naturen i Danmark har det historisk skidt. Det har flere rapporter de seneste år fastslået. I EU indtager vi bundplaceringen over lande hvad angår beskyttet natur, og kvaliteten af levesteder er også blandt den dårligste i EU-landene. Politisk har vi forpligtet os til at standse tilbagegangen og genoprette naturen og give vores bidrag til, at 30% af EU’s areal skal bestå af beskyttet natur i 2030. 

Hvis både den danske og globale naturkrise skal vendes, er der brug for at økonomerne i Finansministeriet og andre institutioner begynder at indregne de mange forskellige værdier af natur og biodiversitet i samfundsøkonomiske analyser. Det er et af hovedbudskaberne fra FN’s biodiversitetspanel IPBES, der netop har vedtaget en ny konsensusrapport, som økonom og professor Mette Termansen fra Københavns Universitet har været med til at forfatte. 

“I dag inddrages kun et snævert sæt af materielle værdier såsom markedsværdien af biomassen. Det handler om, hvordan fx Finansministeriet kan opgøre, hvordan naturen bidrager til værdi i samfundet og hvordan disse værdier i højere grad kan inddrages af beslutningstagerne. Det er strengt nødvendigt med et paradigmeskift,” siger Mette Termansen, som til daglig er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. 

Rapporten er en kortlægning og vurdering af de mange eksisterende metoder, som man kan bruge til at opgøre værdierne af natur som fx økonomiske, sociale og kulturelle værdier. Rapporten bygger på fire års arbejde fra 82 eksperter fra hele verden. 

“Når verden står i en biodiversitetskrise, er det også fordi, at vi og andre lande ikke er vant til at regne på værdierne af biodiversitet og indlejre disse og andre værdier fra naturen i vores samfundsmodel. Hvis vi vil tage denne rapport, som 139 landes regeringer har bedt om, alvorligt, skal værdierne af natur ind i finansloven og de enkelte sektorers politikker. Og her er et vidensbaseret hjælperedskab til, hvordan vi begynder at vende udviklingen,” siger Lars Dinesen, som er koordinator for IPBES i Danmark. 

Rapporten har et globalt fokus, men det er også vigtigt, at vi kommer i sving i Danmark, pointerer Mette Termansen: 

“I Danmark er problemet, at vi har en meget intensiv udnyttelse af vores land, som har negative konsekvenser for vores natur og os selv. Der er brug for at inddrage natur og miljø i økonomiske analyser og udvikle en samlet strategi for, hvordan vi bedre kan prioritere vores arealanvendelse.” 

Kamp om de danske arealer

Den særlige udfordring i Danmark er, at der er stor kamp om pladsen, eftersom over 60 procent af vores samlede landareal går til landbrugsproduktion. Samtidig er det klimaet, som står højest på den grønne dagsorden, påpeger Mette Termansen: 

“Global set er biodiversitetskrisen er lige så vigtig som klimakrisen, men den politiske opmærksomhed er rettet mod, hvordan vi når klimamålene. Og det går ikke nødvendigvis hånd i hånd med styrkelse af natur og biodiversitet. For eksempel er urørt skov og naturnationalparker ikke foreneligt med produktion af biomasse, som bruges i den grønne omstilling væk fra fossile brændstoffer. Derfor er det vigtigt at få mere opmærksomhed mod biodiversitetsmålene, men også at inddrage den værdi naturen har for mennesker” siger Mette Termansen. 

Økonomerne skal tænke ud af boksen 

Hun påpeger, at det i dag anbefales at inkludere miljø og natur i samfundsøkonomiske vurderinger, men det er hverken et krav eller almindelig praksis. 

“Her i landet bliver der truffet rigtig mange beslutninger om arealanvendelse og udnyttelse af naturressourcer uden at lave vurderinger af, hvilken betydning det har for danskerne. Men der er udviklet mange metoder til at værdisætte naturen, fx gennem analyser af hvordan huspriser afhænger af adgang til naturen og analyser af naturens rekreative og sundhedsmæssige værdi,” siger Mette Termansen. 

Økonomerne på Slotsholmen skal derfor til at tænke ud af den vante boks, lyder opfordringen: 

“For få år siden mente man ikke, at man kunne beregne samfundsøkonomiske klimaomkostninger, men de puttes nu ind i økonomiske kalkyler. Der er man bare ikke, når det gælder biodiversitet og økosystemtjenester, så der er der brug for mere klarhed om, hvordan det skal operationaliseres. Rapporten fra IPBES kan hjælpe os på vej, ” pointerer Mette Termansen.

Lars Dinesen håber på, at politikerne med hjælp fra de nationale forskere, vil gå i gang med netop det arbejde med udgangspunkt i den nye rapport. 

“Jeg har en forhåbning om, at rapporten vil få en ret stor indflydelse, fordi det er et område, hvor der virkelig er mulighed for at gøre det bedre, og fordi udarbejdelsen af rapporten er bestilt på regeringsniveau. Den fylder et videnshul. Nu skal vi sørge for, at den ikke bare får lov at samle støv på hylden, men at den bliver omsat til praktisk handling på nationalt niveau,” siger Lars Dinesen.