Samfund

Ph.d.-studerende på Aalborg Universitet modtog Hjernesagens forskningslegat

Hendes Majestæt Dronning Mary uddelte søndag Hjernesagens forskningslegat til ph.d.-studerende Birgitte Hede Ebbesen fra Aalborg Universitet.

På vegne af Hjernesagen uddelte Hendes Majestæt Dronning Mary foreningens forskningslegat til ph.d.-studerende Birgitte Hede Ebbesen fra Aalborg Universitet. Legatet får hun til sin fortsatte forskning i forbipasserende blodpropper og såkaldte mindre stroke.

Søndag den 2. juni 2024 overrakte Hendes Majestæt Dronning Mary Hjernesagens Ærespris til ph.d.-studerende Birgitte Hede Ebbesen fra Aalborg Universitet. Legatet får hun til sin forskning i hhv. forbipasserende blodpropper i hjernen, et såkaldt TCI, og mindre stroke.

”Det er meget vigtig forskning, som Birgitte laver. Ikke mindst fordi TCI og de mindre stroke er et område, som meget ofte næsten negligeres, fordi fokus i behandlingssystemet helt naturligt samler sig om de store stroke, hvor den ramte efterfølgende risikerer meget invaliderende men,” siger Hjernesagens direktør, neuropsykolog Birgitte Hysse Forchhammer. Hun uddyber:

”Men selvom vi traditionelt anser personer med et TCI eller et mindre stroke som nogen, der er sluppet heldigt – og de faktisk også er det, sammenlignet med andre – så betyder det langt fra, at de alle uden videre kan vende tilbage til deres hidtidige liv. Derfor er det så vigtigt, at vi har forskere, som også ser på netop denne ganske store gruppe af ramte.”

En tredjedel oplever eftervirkninger

Faktisk er det sådan, at op mod hver tredje person, som får enten et TCI eller et mindre stroke, efterfølgende oplever at have men af episoden. Det kan være i form af invaliderende træthed, depression, angst og kognitive udfordringer. Og det kan for mange gøre det vanskeligt at vende tilbage til livet, som det har formet sig hidtil med sociale forpligtigelser, et arbejdsliv osv.

Birgitte Hede Ebbesens forskning fokuserer bl.a. på at indkredse de dele af de ramte, som oplever eftervirkninger af deres TCI eller mindre stroke – og dernæst på at udvikle rehabiliteringstilbud, der kan afhjælpe eftervirkningerne.

Prisen blev overrakt af Hendes Majestæt Dronningen ved Hjernesagens 30 års jubilæum i DGI Huset i Vejle og ud over ære, blomster og diplom består den af 100.000 kr., som skal anvendes til Birgitte Hede Ebbbesens forskning.

Kort om stroke

Stroke er en fællesbetegnelse for blodpropper og blødninger i hjernen. Hvert år rammes mere end 12.000 danskere af et stroke – det svarer til, at en ny person bliver ramt hvert tredje kvarter døgnet rundt. Det gør sygdommen til en af de helt store folkesygdomme i Danmark, den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap og den fjerdehyppigste dødsårsag.

Kort om TCI og mindre stroke

Hvert år rammes cirka 5.000 danskere af en forbipasserende blodprop i hjernen, et såkaldt

Kommentarer