Af Thomas Klimek, Byrådsmedlem, Socialdemokratiet

Venstres regionsrådskandidat, Christian Borrisholt Steen, lancerer et umotiveret og usagligt angreb på folkeskolelærernes faglighed (Etisk set 2.11.)

Anledningen er tilsyneladende, at der fra politisk hold er rejst kritik af kristne friskolers undervisningsmaterialer, hvor visse skoler kritiseres for materiale, der fordømmer homoseksualitet. Kritikken falder åbenbart Venstres regionsrådskandidat så meget for brystet, at han føler sig kaldet til at opstille en højest besynderlig ligning. Til formålet inddrages pludselig folkeskolen, der sættes ind i en usammenhængende kontekst om social kontrol.

Venstrekandidaten bygger sine antagelser op på egne oplevelser i folkeskolen, hvor Borrisholt ”mindes” og ”husker” enkelte lektioner, hvor han var uenig med lærernes dispositioner, men det står tindrende klart, at i venstremandens skoletid, ”var der i hvert fald social kontrol for fuld skrue – også i folkeskolen.”

På denne evidenstunge, historiske baggrund roder liberalisten sig ud i en selvmodsigelse, der vil noget.

Borrisholt tager udgangspunkt i, at ”i 2019 viste en undersøgelse fra Gallup, at syv ud af ti folkeskolelærere stemmer rødt – og hele otte ud af ti, hvis vi medregner De Radikale. Det er der jo ikke noget forkert i, og der er bestemt heller ikke noget at udsætte på langt de fleste læreres faglighed.”

Venstres Borrisholt konstaterer altså, at der “bestemt heller ikke noget at udsætte på langt de fleste læreres faglighed.”

Men allerede i næste sætning modsiger Borrisholt så sig selv og påstår, at ”men det siger næsten sig selv, at det har betydning for, hvilket samfundssyn og hvilke perspektiver, der præger klasseundervisningen. Og dermed også for de perspektiver, der af de samme årsager sjældent bliver bragt frem for eleverne.”

Det er bekymrende, at en politisk kandidat, der opstiller til at blive politisk arbejdsgiver for offentligt ansatte i regionen, så udokumenteret og usagligt kan finde på at spænde lærernes uvildige faglighed foran sin egentlige politiske dagsorden.

I hvert fald skriver Venstre-manden slutteligt, at “i virkeligheden er mit budskab mest af alt et opråb til de borgerlige, som i alt for mange år har haft travlt med andre ting, end med at bekymre sig om det vigtigste: hvem er vi? Hvordan præger vi hinanden? Og hvilket samfundssyn giver vi videre til de opvoksende generationer?”

Måske ønsker Venstres Borrisholts sig faktisk indoktrinering – blot den er borgerlig?